The Steam Team -en "slapstick sauna farce"

The Steam Team -your dream team in all sauna shows & competitions
Citat fra gæst “det er jo saunaens svar på synkron svømning”

Vi møder 3 show- & gusmestre i en fælles mission - “your dream team in all sauna shows & competitions” Showet præges dog af konflikter, kaos og kampe og da saunadøren går i baglås, breder panikken sig… kan pisk med helende planter og særlige essentielle olier få samlet holdet igen? Fysisk, komisk slapstick og groteske stunts, i tæt samarbejde med publikum, i - og omkring - en mobil sauna med store panoramavinduer.
Svedigt og hot gadeteater året rundt!

Se Fotos nederst.

PRESSEOMTALE:
Teatret Beagle rammer tidsånden og wellnesstrenden med en skøn, mimisk satire over saunadyrkelsen og gusmesterbeundringen.
Slapstick og svedperler. Teater Beagles’ idémager og koreograf Bjørn W. Olesen er gået sammen med Don Gnus koreograf, Kristoffer L.A. Pedersen. Det har resulteret i 
en forestilling med masser af slapstick og komisk mime – og med en koreografisk opfindsomhed og fandenivoldskhed, der giver denne gadeteaterforestilling en skøn bramfrihed og herlig humor. Munterheden forstås klart af børnene, men der lægges også et lag ekstra på til de voksne. Gakket og med de vanvittige idéer piblende ud som svedperler i gusen. Gennem koreograferet og samtidig med plads til spontanitet i mødet med publikum. 
Badelandets lyksaligheder byder selvfølgelig på masser af nøgen hud og stærke muskler, når performerne mosler omkring iført badetøj, højst tilsat bizarre vinterbaderhuer og badekåber.

Uforudsigelig trio 
Men det er egentlig ikke plottet, der gør forestillingen interessant. Det er de tre performeres frygtløse leg med kroppene og timingen, når de kaster sig ind mod hinanden i alverdens bizarre optrin. ...svinger med æteriske olier, og de pisker hinanden med laurbærgrene - i obskure renselsesritualer med tvivlsom effekt og højt humør.           
...Performerne er vilde, og sammen repræsenterer de hele det vilde spektrum mellem dans, skuespil, mime og nycirkus.
Se anmeldelse: Anne Middelboe Christensen i Teateravisen.

For mange af forestillingerne handler om håb, Gudskelov. Og også om glæden ved at drømme sig væk til andre verdener... en fed parodi på den nye saunakultur for vinterbadere og andre selvpinere med hang til gus og æteriske olier ... Her optræder tre dansere i Monty Python-agtige bevægelser og groteske stunts - rundt om og inde i en rigtig sauna med vindue ud mod publikum og ild i ovnen, mens ungerne griner saligt." Anne Middelboe Christensen i Information.

En co-produktion mellem Teatret Beagle og Bora Bora og i kunstnerisk samarbejde med Kristoffer L.A. Pedersen fra Don Gnu.

En teater forestilling af Teatret Beagle

Vi har spillet: på SMUKFEST 2022 og 2023,  Aprilfestival 2023, Street Cut, Horsens Teaterfestival og andre skønne steder og festivaler...

Støttet af C.A.C Fonden, Augustinus Fonden, BUPL's Solidaritets- og kulturpulje og Kulturpuljen i Syddjurs Kommune.

Skuespillere: 3 skuespillere udaf et dette "dream steam team":
Kristoffer L.A. Pedersen, Ana Luiza Ulsig, Marika Rocca, Liv Pflug og Bjørn W. Olesen
Lyddesign: Frederik Neumann
Kunstnerisk konsulenter: Jacob Galtung-Melchior og Stine Lundgaard og
Adrian Schvarzstein
Dramaturgisk konsulent: Anne Hübertz

Mørklægning: Nej

Pris/tilskuere: 18.800/300  Offentlige forestillinger kr. 9.400 efter refusion
Pris/tilskuere: 15.800/150  Skoleforestillinger kr. 7900 efter refusion

40 procent rabat for forestilling nr 2 samme dag.

Tekniske specifikationer: 230 V, 400 V (3 x 16 A)

Varighed: 45 minutter  eller fx 2 gange 25 minutter, efter aftale.
Ring og hør nærmere mobil 2029-9677.
Der er mulighed for workshop ifm forestillingen med udgangspunkt i forestillingens temaer
og fysisk komisk teater, stagefight og kreativ dans.

Fotos fra Smukfest - "Testruns". Mange tak til Fotograferne: Dea Valentin,
Liv Højgaard og Martin Dam Kristensen

 

 

 

Salg & Info

Logo-Teatret-Beagle-sort-O-sort-tekst (1)

Ring eller skriv for mere info om forestillinger og workshops.

teatretbeagle@gmail.com
m: +45 2029 9677

Teatret Beagle turnerer med professionelt fysisk teater i et komisk og stærkt visuelt scenesprog - for både børn, unge og voksne.

Vi spiller udendørs og indendørs: hos fx; cityforeninger, i byens rum/gågader/havne, teater- og kulturfestivaler, konferencer, storcentre mv.

Teatret Beagle er støttet af Statens Kunstfond via refusionsordningen, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Augustinus Fonden, C.A.C Fonden m.fl.

Teatrets navn er en hyldest til; Charles Darwin og skibet HMS Beagle, med hvilket Darwin gæstede Galapagosøerne og udviklede sine tanker om evolution, og til; hunderacen Beagle og hundes utrolige sans for bevægelseskomik…

Teatret Beagle - dans & fysisk teater | Godsbanen | Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C | mobil: +45 2029 9677