Malstrøm -tragikomisk gadeteater om stress

I 2019 har vi premiere på Aprilfestival med:

Kort beskrivelse:
Malstrøm er en absurd og humoristisk kritik af konkurrence-
samfundets hamsterhjul –
Kan du gå imod strømmen og stå af ræset?

Lidt længere beskrivelse:

Firmaet Green Clean sælger sig selv på hurtig og billig rengøring med en grøn profil.
I Malstrøm møder publikum tre forpustede rengøringsassistenter, som med store smil, prøver at leve op til tidens krav om effektivitet, mens de hvirvles ned i en malstrøm af stress. For hvad stiller man op med en kollega, som midt i hygiejne kurset bliver ramt af stress, tunnelsyn og sanselammelse? Løber man stærkere? Eller stopper man op og siger fra?
Malstrøm er en humoristisk kritik af konkurrencesamfundets hamsterhjul, hvor tid er penge og mange rammes af stress.
Hvem er vinderne / taberne, i denne hvirvelstrøm af krav, egne ambitioner og tidspres?
Absurd, poetisk fysisk teater. – Spiller ude og inde.

 

Co produktion med Bora Bora

Instruktør: Magnus Errboe

Skuespillere:  Camilla Maike Juul Jensen,
Louise Marie Skaaning og Bjørn W. Olesen

Støttet af: Oticon fonden, BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje og
og Aarhus kommunes Kulturudviklingspulje.

Pris: kr 15.600 ex. moms / kr 7800 efter refusion.

Aldersgruppe fra 8 år

Varighed
50 minutter

Både inden- og udendørs forestilling

Refusionsgodkendt
11.01.2019 – 30.06.2023

Salg & Info

Mobil +45 2029 9677

Logo-Teatret-Beagle-sort-O-sort-tekst (1)

Ring eller skriv for mere info om forestillinger og workshops.

teatretbeagle@gmail.com
m: +45 2029 9677

Teatret Beagle turnerer med professionelt gadeteater i et fysisk, komisk og visuelt scenesprog - for både børn og voksne.

Vi spiller udendørs og indendørs: hos fx; cityforeninger, i byens rum/gågader/havne, teater- og kulturfestivaler, konferencer, storcentre mv.

Teatrets navn er en hyldest til; Charles Darwin og skibet HMS Beagle, med hvilket Darwin gæstede Galapagosøerne og udviklede sine tanker om evolution, og til; hunderacen Beagle og hundes utrolige sans for bevægelseskomik…